Slyngplanter

Udvalget af slyng- og klatreplanter er omfattende. I flæng kan nævnes den smukke clematis, roserne, den kraftige træmorder og den stedgrønne caprifolie.

Ved valg af slyngplanter skal der tages hensyn til mange ting - bl.a. vækstkraften. Skal planten have hjælp til vedhæftning, eller skal den slynge sig i net eller stativ? Hvornår eller hvordan skal den evt. beskæres? Hvordan passer væksten sammen med andre vækster?

Slyngplanten er traditionelt blevet plantet ved espalier eller ved en mur eller lignende. Mange arter egner sig også meget fint i plantninger kombineret med andre planter, som for eksempel roser og stauder til at slynge sig op ad træstammer, som bunddække for at dække skråninger eller helt andre kombinationer. Mulighederne er mange, kun fantasien sætter grænser! 
 
Udover at bidrage til forbedring af vores velbefindende og tilfredshedsstillelse af vores sans for skønhed i kraft af deres smukke blade, blomster og frodige vækstform, har slyngplanter også en positiv indvirkning på miljøet. Slyngplanter opfanger bl.a. støvpartikler og gør dermed luften renere, producerer ilt, dæmper vinden og har en god støjdæmpende effekt. De fleste arter er ekstremt hårdføre og nøjsomme og vil trives på selv de mindste voksepladser. Mange har gennem tiderne haft den indstilling til slyngplanter, at de ødelægger murværket på vores huse, men dette er ikke rigtigt.

Man kan ikke redde et gammelt, ødelagt murværk med slyngplanter, men er murværket intakt ved plantning, kan man forlænge dets levetid og forbedre dets egenskaber, idet luftpuden, der dannes mellem løv og murværk, hindrer overophedning om sommeren og mindsker energitabet om vinteren, fordi der bag slyngplantens løv og grene holdes en mere konstant lav luftfugtighed.