Alle roserne er A-kvalitet - dvs. at de grundlæggende har mindst 3 stærke grene med undtagelse af sorter, der har svært ved at forgrene sig.
Roser skal generelt plantes, hvor der er frisk luft, megen sol, en næringsrig neutral eller kalkholdig jord. Vand i vækst- og blomstringsperioden er en nødvendighed for en sund trivsel. Roser plantes, så okulationsstedet er ca. 5 cm under jordoverfladen.
Roser er den berømte prik over i’et i et anlæg; det er dem, der giver anlægget farve, og nuancerne er næsten lige så talrige som regnbuens. Der er dog også modefarver, når det gælder roser, og de foretrukne farver kan skifte fra egn til egn. De hvide og lyse nuancer er dog fortsat populære overalt.
Roserne kan plantes stort set hele året, så længe det er frostfrit, men deres dybtgående rødder får bedst fast, hvis de sættes om efteråret i en velforberedt humusrig og lidt lerholdig jord, der er sprøjtet ned og fræset året forinden. Den ideelle pH-værdi i jorden ligger mellem 5,5 - 6,5.
I anlæg gælder det naturligvis om at udvælge de mest robuste, sunde og vedligeholdelsesfrie sorter. Generelt gælder det dog, at roser trives bedst i sol eller let halvskygge, mens de bestemt ikke bryder sig om en udtørret jord.
På den anden side bryder de sig heller ikke om for meget vand, men får vi først grobunden på plads, bliver roserne langt mere modstandsdygtige over for eventuelle sygdomme. Og gøder vi roserne ca. en gang om måneden i vækstsæsonen fra maj måned, får vi de flotteste roser i længst mulig tid.
Blandingen må ikke indeholde for meget kvælstof, hellere lidt mere kalium. Det holder nemlig roserne i gang hen over sommeren, mens væksten holder lus og svampesygdomme nede.
De historiske roser er robuste
Et anlæg kræver sit af en rose. Den skal både være sund, hårdfør og robust, og her er de historiske roser som Rosa Comte De Chambord og Rosa Jacques Cartier, der stammer tilbage fra 1700-tallet, et godt valg.
De historiske roser må ikke forveksles med engelske roser. Historiske roser står som en prydbusk, ca. 2 stk. pr. kvadratmeter, og passer stort set sig selv. De kræver ikke megen pasning udover gødning en gang om måneden og en årlig beskæring ned til ca. 70 cm.
Taler vi om bunddækkende roser, skal vi være opmærksomme på, at klassificeringen afhænger af producenten. Det betyder, at den samme sort kan være betegnet som henholdsvis bunddække-, klase- eller buskrose. Før vi vælger rosen, må vi naturligvis også gøre os klart, hvilken beplantning og hvilke type rose vi ønsker.
Til bunddække kan man for eksempel vælge de lave Cover-sorter, der kan beskæres med en hækkeklipper, når nattefrosten er væk omkring den 1. april. For at opnå den optimale dækning behøver man blot at sætte 2 - 4 roser pr. kvadratmeter, så prisen på roserne kan sagtens tåle sammenligning med andre typer bunddække.
Roser fås i et utal af varianter, størrelser og farver, og derfor kan der altid findes en sort, der passer til det enkelte anlæg. Det vigtigste er, at vi får valgt den rette, så vi får det smukkeste og bedste resultat.
.jpg)
.jpg)
