psk_corner01.gifpsk_corner02.gif
1x1.gif
Skov og Landskab
Have og Park
Handelsbetingelser
Aktuelt
Om os
Kontakt

Buske

Prydbuske udfordrer kreativiteten

Løvbuske, hvor blomster, grene eller blade har en visuel betydning, bruges i haver, parker og anlæg mv.

Der findes buske til næsten enhver jordtype og til ethvert anlæg, kun kreativiteten sætter grænser. Fælles for de mange typer prydbuske er dog, at de tiltrækker fugle og sommerfugle i store mængder og kan give liv og farver til anlægget næsten året rundt, hvis de bliver sat med omtanke. Sagt med andre ord skal vi tænke ud over terrassesæsonen og tænke alle sæsoner ind i vores plantevalg; fx kan vi sætte Viburnum plicatum Grandiflorum, hvis limefarvede blomster bliver afløst af et strålende rødt løv i efteråret, eller Corylopsis pauciflora, der blomstrer med sine svagt gule blomster i februar/marts, mens den i den resterende del af vækstsæsonen står frodig og grøn.

Med det mangfoldige udvalg af prydbuske er det ikke muligt at anbefale blot nogle enkelte prydbuske. I stedet må vi gøre os klart, hvad vi vil med anlægget, hvilke vækstbetingelser der findes, og hvordan jorden er sammensat – og først derefter udvælge de buske, der får optimale betingelser på det pågældende sted, så de opfylder vores krav om et smukt og anvendeligt anlæg. Det er her, at vi får vores kreativitet udfordret, så vi får skabt et mangfoldigt og inspirerende udendørs frirum. Ønsker vi for eksempel mange sangfugle, kan vi tiltrække dem ved at plante kristtorn, prydæbler og bærmispel.

Udnyt nuancer til farvespil
Også inden for buske findes der mode, og lige nu går tendensen mod de meget mørkløvede sorter, der kan bruges til at skabe kontrast i større beplantninger. Der kan vi fx vælge klokkebusken, Weigela florida Alexandra, eller prydhylden, Sambucus nigra Black Beauty, der nærmest er sorte i løvet. Når buskene er afblomstret, kommer deres mørke løv til deres ret. Disse sorter stemmer fint overens med tendensen i dag, hvor anlæg og haver bliver mere stilrene med ensartede store grupper, hvor der er tænkt på samspillet mellem planterne og mængden af dem, og hvor man arbejder med farvespillet i nuancerne hele året.

En anden tendens i nutidens anlæg gør, at buskene generelt bliver mindre, og mange af de store lidt grove traditionelle buske som blodribs og forsytia bliver erstattet af de mere urteagtige buske som hortensia, fuchsia og blåskæg. Der udvikles hele tiden nye sorter, og her er det naturligvis vigtigt at vælge de mest sunde og robuste, samtidig med at vi ikke må glemme, at de fleste sorter som regel også findes som dværgarter. Det giver gode muligheder for at bevare mangfoldigheden, så anlægget ikke bliver for ensartet i sit udtryk.

Det er ofte prydbuskenes lod at blive plantet som noget af det sidste ved anlæggelsen af et anlæg, og for at få det bedste resultat bør man som anlægsgartner forberede jorden enten ved at fræse eller udlægge ny næringsrig jord med fragmenter. Ofte giver det et bedre resultat end rengjort, såkaldt vrappet jord, der er fattig på næring.
  
  

Acer_jap_Aconitifolium_busk.jpg
Plantekatalog_lille.jpg
Plantekatalog
  
Download og læs vores store plantekatalog.
  
Find alle kapitlerne her...
 
psk_corner04.gifpsk_corner03.gif